Timber!

Træerne vokser sjældent ind i himlen men ofte henover naboens sprøde carporttag eller det bedagede raftehegn. Derfor fælder vi. Der skal være en gyldig grund til at fælde et træ. Ellers lad det stå!

Tidligt forårsløv
Tidligt forårsløv

Jeg hører Olsen bande og svovle mens han spiker sig op ad stammen. Vi er tæt på forår og løvspring, og det er lidt sværere at orientere sig. Mest af alt handler det om at Olsen får verbalt afløb for den fysiske  kraftanstrengelse at klatre de 12-15 meter til træets top. Det er ikke mig han bander over, siger han😉.

Jeg lukker ikke ørerne, for som bundmand m/k skal min opmærksomhed være 100% på Olsen så længe han er i træet. Ingen mobiltelefon, mails eller sniksnak med forbipasserende. Det er hans sikkerhed, det gælder.

Nu ser vi verden fra to vidt forskellige vinkler. Det kræver god kommunikation, tydelige ord som bliver sværere jo højere Olsen klatrer. Vi evaluerer altid efter træfældning. Drøfter og deler indsatsen fra top og bund. Teknik, tillid og tryghed er kodeord for træfældning, og det er i orden at sige fra. Det kan have regnet og bøgestammen er glat som brun sæbe, eller Olsens sikkerhedsgjorde er ikke tilstrækkeligt lange til at nå rundt om stammen. Det sker at vi ringer til Søren og Betina hos Toptree (26333531), og beder dem overtage. ”De går op i træer”😊.

Olsen signalerer at han vil have teleskopstangen op. Han står hvor han med stangens 3 meter kan sætte nedfiringsrebet i træets top. Jeg skal nedtrække cirka 8 meter på hans fæld snit. Vi har nikket retningen.

Jeg har ikke tal på de toppe jeg har trukket. Hver gang føler jeg en sitren i kroppen, så spændt på at mærke træet, og styre toppen i den retning vi har defineret. Rebet hviler blødt i mine bare hænder. Tættest mulig kontakt.

”Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”. Jeg må ikke trække i rebet imens Olsen sætter sit fæld snit. Vi risikerer at saven sætter sig fast, eller at jeg ryster ham ned af træet. Trækilen falder til jorden, Olsen flytter sig om bag stammen, rejser hånden. Jeg nikker. Klar! Saven gnaver sin vej gennem veddet. Jeg hører men mærker ikke kædens indhug eller savens vibrationer i min hånd, kun træets urokkelighed … og derpå begyndende eftergivenhed.

Nu! Træk! Lyden af træfibre der knækker som en tændstik, snap! Jeg bliver stående, sikrer mig at Olsen er ok, nyder i slowmotion trætoppen som breder sine vinger og lander tungt på jorden foran mig.

Thumbs up til Olsen. Vi lykkedes igen. Træfældning bliver aldrig rutine.

Med vinterhilsen. Chefen Charlotte

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

40 45 94 26