Spar ikke på ukrudtet

Mælkebøtter. Egentlig er de ret kønne, som de står i deres gule pragt mod græsset. De er økonomiske, kommer af sig selv og formerer sig villigt. Og så har mælkebøtten mange gode egenskaber.
Her følger flere forslag til at bruge dem.

MÆLKEBØTTESIRUP

  • 500 g mælkebøtteblomster
  • 2 økologiske citroner
  • 2½ l vand
  • 2 kilo rørsukker

Mælkebøttehovederne og citroner i skiver koges i vandet i ca. 10 minutter. Mælkebøtterne sies fra – først i et dørslag – derefter gennem en stofble. Derefter tilsættes rørsukkeret og det koger i ca. 1½ time – nogle gange længere. Lav en størkningsprøve. Hvis det ikke er stivnet nok, skal den koge længere. Har selv været oppe på 2½ time. Derefter hældes det på skoldede glas evt. skyllet med atamon.

MÆLKEBØTTESALT

Kan laves med blomsterne og bladene eller en kombi. Saml den ønskede mængde og lad det tørre. Her kan man bruge en tørremaskine eller direkte i solen. Kan evt. også tørres i ovnen, men her skal der helst bruges en ovn, der kan sættes på max. 40 grader.

Når det er tørt blandes det med flagesalt eller andet godt salt. Efterfølgende plejer jeg at blende det let.

MÆLKEBØTTETE

Her kan der også laves både med blomster og blade eller en kombi.

De friske blomster og blade kommes i en kop hvorefter vand (ca. 70 grader) overhældes. Lad det trække ca. 5 min. eller længere – smag dig frem.

MÆLKEBØTTESAFT

  • ca. 100 stk. nyudsprungne mælkebøttehoveder (75-100 g)
  • 1 økologisk citron
  • 1 liter kogende vand
  • 350 g rørsukker
  • evt. konserveringsmiddel

Skyl blomsterne grundigt og læg dem i en skål. Skær citronen i skiver og læg dem ved.
Hæld kogende vand over og lad saften trække under låg i min. 12 timer.
Si saften over i en gryde og tilsæt sukker.
Kog det igennem, tilsæt evt. konserveringsmiddel og hæld saften på rengjorte flasker.
Server saften fortyndet med 3-4 dele koldt vand eller til en festlig lejlighed; kold hvidvin.
Saften skal opbevares i køleskab.

Den bitre smag i mælkebøtteblade indikerer, at de er rige på phytonutrients og er meget gavnlige for leveren, som hjælper med at fjerne giftstoffer.

Mælkebøtten indeholder masser af kalium, calcium, jern og vitaminerne A, B og C og det unikke taraxacin, en samling af bitterstoffer, der gør mælkebøtten så effektiv til at udrense og hæmme betændelse.

I mange år har mælkebøtteroden været brugt mod kræft. I 2011 blev det endelig dokumenteret at ekstrakt fra mælkebøtterod forårsager selvmord i kræftceller.

Den klassiske måde at bekæmpe den gule ukrudt på er at anskaffe sig et mælkebøtte/stikjern og sørge for at få så meget af roden med. Stikjern findes også i mandshøjde så du undgår at bukke dig. Selv i min lille have stikker jeg over hundrede mælkebøtter hvert år.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

40 45 94 26